Designprincipperne hjælper os med at forstå de overordnede rammer og tanker, der ligger til grund for vores forskellige designvalg. Og de udstikker en retning for, hvordan vi bliver konsistente og entydige i vores design.
DI er et fællesskab, der er større end summen af dets enkeltdele. I vores designsprog oversætter vi dette til synergier, og synergierne kommer til udtryk i måden vi anvender vores grafiske element på. Elementet udtrykker dialog, tilvejebringelse af forskellige perspektiver, samskabelse mm. Formen på vores grafiske element er skabt ud af logoet, og kan i sin simpleste form ses som en taleboble.
Vi bruger kontrastfulde elementer i vores designs, så vi får frembragt en energi og fremdrift, rodfæstet i synergierne. Logoets både kantede og runde former, er et udtryk herfor, ligesom kombinationen af skarpe og runde hjørner på vores grafiske element er det. Vores farver taler også direkte ind i synergier og transformation.
Vores designsystem hjælper os med at prioritere vores informationer og budskaber, så vi bliver klare i både udtryk og budskaber. Vi kan skabe naturlig fokus med indramning af elementer eller detaljer med vores grafiske element f.eks., og derigennem gør vores designsystem os nemme at forstå. Vi undgår således at overdynge vores design med for mange elementer eller informationer.
Vi er en organisation, der er i lige så meget bevægelse som vores løsninger og samfundet omkring os. Derfor arbejder vi konsekvent med et designudtryk, der har bevægelse og fremdrift som en naturlig komponent. Både når vi eksekverer på vores motion principper, men og i mere statiske eksekveringer. Her er der bevægelse og fremdrift bygget direkte ind i vores logo, som display tal samt ikoner f.eks.
Vores design skal skabe sammenhæng og genkendelse. Det kommer bl.a. til udtryk i vores brandarkitektur er bygget til at styrke DIs masterbrand. Samme tanke gør sig gældende som designprincip. Med en stærk kerne af elementer, kan vi skabe udtryk der balancerer behovet for at eksekverer på forskellige budskaber, kontekster, målgrupper etc., med behovet for at have en konsolideret DI designgrundtone på tværs. Sidstnævnte er essentielt i opfattelsen af DI som en strategisk funderet og troværdig organisation.